DEL
E-cigaret

For nogle år siden tog e-cigaretter landet med storm og væltede ind på det danske marked som det nye vidundermiddel mod rygning. E-cigaretterne skulle være lige så gode som almindelige cigaretter, men helt uskadelige. Men er de også det?

Det positive

Det er helt sikkert, at e-cigaretter ikke indeholder de samme skadelige stoffer som almindelige cigaretter, som for eksempel tjære. Indtil videre ser det også ud til, at du ikke udsætter dine omgivelser for den skadelige passive rygning, så på den måde er e-cigaretter væsentligt bedre end de almindelige. Hvis du køber en væske uden nikotin, kan du i øvrigt også slippe for den afhængighedsskabende virkning. Derfor er e-cigaretter en rigtig god måde at trappe ned på, hvis du vil stoppe med at ryge.

Det negative

Selvom e-cigaretterne ikke indeholder de samme skadelige stoffer som almindelige cigaretter, indeholder de stadig kemi, som man er nødt til at undersøge. Det sikreste er, hvis du køber din væske ved en troværdig forhandler, som overholder danske regler. Så undgår du nemlig de værste tilsætningsstoffer, og du er mere sikker på, hvad væsken indeholder.

Der er undersøgelser, der viser, at e-cigaretter kan føre til sygdomme som astma, bronkitis og kræft ligesom almindelige cigaretter. Risikoen er dog mindre, og hvis alternativet er at ryge almindelige cigaretter, er e-cigaretter som regel et bedre valg.

Intet entydigt svar

Fordi e-cigaretter er så nye på markedet, ved man stadig ikke ret meget om deres langtidsvirkning. Derfor kan man ikke sige, om de er sundere end almindelige cigaretter. Det, man ved, er at de ikke indeholder de samme skadelige stoffer, så der er en sandsynlighed for, at de er sundere. Dog kan de stadig være skadelige, så unge mennesker bør for eksempel ikke ryge dem for sjov. Man bør kun ryge e-cigaretter som alternativ til almindelig rygning, og hvis man helt kan lade være at ryge, er det stadig det sundeste.

EFTERLAD ET SVAR